COVID-19 Update: Klubben og hallen er lukket indtil videre

Kære tennis medlemmer

Vi ved endnu ikke, hvornår vi kan åbne for udendørsspil. Vi afventer en udmelding fra Dansk Tennis forbund, der skriver følgende på deres hjemmeside:

I Dansk Tennis Forbund har vi stor forståelse for, at det er en frustrerende og usikker tid for alle tennisklubber og deres medlemmer. I samarbejde med DIF og sundhedsmyndighederne ser vi på, om vi i reduceret omfang kan åbne op for udendørs tennis. Det skal naturligvis ske på et sundhedsmæssigt forsvarligt grundlag, og derfor er vi også ekstra grundige med vores udmeldinger, ” siger formand for Dansk Tennis Forbund, Henrik Thorsøe Pedersen.

Så snart vi ved noget, melder vi det ud på hjemmesiden, og I vil også få en mail.

Indtil I får ny besked, er klubben stadigvæk lukket for alt aktivitet

Desværre har vi oplevet medlemmer, der ikke overholder at vi har lukket. Tenniskunstbanen er blevet spillet på. Det samme er gældende med padlebanen, hvor medlemmer har klatret over hegnet for at spille. Vi kan godt forstå lysten til at spille, men det går bare ikke. Håber og regner med at alle accepterer beslutning om at anlægget helt er lukket ned.

Ved grønt lys får vi brug for din hjælp.

Når vi får grønt lys til at spille udendørs, får vi brug for din hjælp. Nettene og læhegnene skal sættes op, det sidste ukrudt skal fjernes, stole og borde skal gøres rene og sættes ud. Det er alt sammen noget, vi behøver hjælp til.

Til den tid laver vi en plan, hvor vi på skift giver en hånd med, så vi kan holde afstand og sikre, at vi ikke er for mange samlet på anlægget.

I hører nærmere. Har I spørgsmål, er I velkommen til at kontakte vores formand Jens Sonne på formand@agftennis.dk

Venlig hilsen

Bestyrelsen